©2018-2019

SAMTALE

af Lasse D. Hansen

 

 

 

 

I bussen sidder en mand over for mig

han har ikke siddet der siden gymnasiet

og jeg tror måske

han har set mig eller

måske har han glemt mig eller

måske har han glemt sig selv

siden vi ikke hilser på hinanden

 

Fra sædet forsøger jeg at se ud

gennem ruden i et forsøg på også at glemme

ham, men det er mørkt

og det er som om jeg kun kan se mig selv i den rude

som om den vil have mig til at se

hvor rød min næse bliver i vinterkulden

eller forårs eller hvad det nu er

 

Jeg ser væk, ud af en anden

rude, men det er mørkt

og de taler sammen

ruderne

og før jeg ved af det

stirrer jeg ind i hans blik

nu havde jeg ellers lige glemt ham

hans øjne stirrer ind

i mine eller

måske ind i ruden eller

måske ud af den

siden vi ikke hilser på hinanden

 

 

bus 250S, København, april 2016